1. Få den flottest kaleche på havnen.
2. Tilbud
3. Gammel kaleche som model
4. Model fra anden kalechemager
5. Nye bøjler
6. Borehuller i båden.
7. Besøg på båden
8. Hvorfor vælge os?
9. Modeltegning ude
10. Hvilke udfordringer er der ved opmåling udendørs?
11. De ekstra detaljer
12. Modeltegning inde
13. Tilretning af model
14. Valg af materialer
15. Fremstilling på systue
16. Kontrol inden udlevering
17. Levering montage
18. Det færdige resultat
19. Vedligehold
20. Garanti
1. FÅ DEN FLOTTESTE KALECHE PÅ HAVNEN. Har din båd brug for en ny kaleche, kan vi tilbyde dig vores ekspertise. Vores mange års erfaring med bådkalecher sikrer dig førsteklasses kvalitet og pasform, i et stilfuldt
design, der gør, at din båd vil skille sig ud på havnen. Vi lytter til dig og finder den bedste løsning, som designmæssigt og funktionelt virker på båden. Og vi laver alle typer både – store som små.
2. TILBUD. Tilbud på ny kaleche, sprayhood, agter telt, havnepresenning, vinterpresenning, windbreaks, lazypack m.m. Hvordan hjælper du os bedst, med at hjælpe dig? Brug meget gerne kontaktformularen her på siden
eller send os en mail. For at vi kan give et skriftligt tilbud, har vi brug for følgende oplysninger: navn, adresse, tlf.nr., bådtype, hvor båden står, står den inde eller ude og kan den evt. køres til os for opmåling? Send også gerne
fotos af båden. Har du ikke et foto så find gerne et foto på nettet, der ligner – husk så blot at skrive, at det er et lånt foto. Når du har sendt oplysningerne til os, vil vi beregne et tilbud. Det er muligt, vi ringer eller skriver
til dig, hvis vi har nogle opklarende spørgsmål. Det kan, i nogle tilfælde, være vanskeligt at lave tilbud ud fra beskrivelse og fotos. Skulle det ske, tager vi en snak om det og efterkalkulerer tilbuddet. Du er også meget velkommen
til at komme forbi til en snak. Ønsker du, vi kommer og ser båden, for at give tilbud og evt. måle op til bøjler, gør vi naturligvis gerne dette. Kontakt os, hvis du ønsker et tilbud på dén løsning.
3. GAMMEL KALECHE SOM MODEL. Vi bliver ofte spurgt, om vi kan bruge den gamle kaleche som model. Dette kan være en løsning og vi har også prøvet for år tilbage. Men hvis du ønsker en ny kaleche, som sidder flot
og passer perfekt, så lad os lave en ny model på din båd. Så kan vi nemlig garantere, at den passer. Det vil vi ikke kunne ved at bruge den gamle som model, og vi sætter ikke vores logo på, da vi ikke ønsker at levere noget, som vi
ikke kan stå 100% inde for. Hvad er grunden til, at det er så svært at lave en kaleche efter den gamle kaleche? Stoffet ændrer sig af vejrets påvirkning; vand får det til at strække sig, og solen får det til at krybe sammen. Bøjlerne
holder facon/længde på stoffet lige over bøjlen men mellem bøjler og montageknapper vil det trække sig sammen. Ruder er i øvrigt de værste til at krympe. Selvom det umiddelbart kan lyde nemt og logisk at klippe den gamle kaleche op
fordi den passer fint, så er det aldrig en god løsning, og derfor ikke noget vi gør. Der er i øvrigt ikke, som mange fejlagtigt tror, penge at spare ved at bruge den gamle kaleche som model. Da der ville skulle bruges lang tid på at
forsøge at finde den oprindelige form. Som kunde ønsker man altid at få mest muligt for sine penge. Og det får du ved, at vi laver en ny model. Og for os betyder godt kvalitetsarbejde alt.
4. MODEL FRA ANDEN KALECHEMAGER. Hvis du har en model fra en anden kalechesmed, kan vi godt lave en ny kaleche efter modellen, forudsat at den gamle kaleche medfølger. Vi starter med at glatte din model ud, gennemgår
den og tjekker med din gamle kaleche. Vi har i enkelte tilfælde annulleret at bruge en model, og har måtte ændre ordren til ny opmåling. Men kan vi se, modellen er lavet omhyggelig, og vi mener at kunne fremstille efter jeres model,
gør vi dette. Dog vil det stadig være uden, at vi kan give en garanti for pasformen.
5. BØJLER. Vi kan, her på værkstedet, bukke nye bøjler. Vi kan tilbyde følgende typer materialer og dimissioner: aluminium tilbydes Ø18, Ø22 og Ø25 mm og i rustfri højglans tilbydes Ø22, Ø25 og Ø30 mm. Vi bukker
og valser selv og laver naturligvis det design, I som kunde ønsker.
6. BOREHULLER I BÅDEN. Når vi skal montere beslag til bøjler eller knapper til kaleche i glasfiber, er der nogle både, hvor vi oplever at gelcoat er så hård, at det slår revner eller små flig af. Derfor vil vi
helst at kunden selv borer hullerne. Men vi forsøger, hvor vi kan mærke at der er gods nok til at undersænke, så der ikke burde slå revner.
7. BESØG PÅ BÅDEN. Hvis der ønskes nye bøjler og nyt design på båden, eller hvis du ønsker at vi gennemgår opgaven inden ordren sættes i gang, gør vi det meget gerne. Nogle gange kan det også været et ønske fra
vores side for at kunne tilbyde at fremstille kalechen; her tegner vi op til bøjler og evt. skitse af løsning og vi gennemgår mulige designs ud fra ønsker samt hvad der er muligt.
8. HVORFOR VÆLGE OS? Vores kunder kommer igen, fordi vi lytter og gør os umage! Vi bruger mange timer på opgaverne for at sikre, at I får det, I betaler for, så I får glæde af det mange år frem. Vi laver opgaver,
som vi er stolte af at aflevere og vi overholder vores aftaler. Vi sætter hellere en lidt længere deadline på levering – ikke mindst fordi der kan være så mange faktorer der spiller ind for at vi kan færdiggøre en opgave; eksempelvis
det, nogle gange, drilske danske vejr.
9. MODELTEGNING UDE. Modeltegning på en båd der ligger i vandet eller står på stativ på land? I nogle tilfælde ser vi gerne, at båden er på land, da kalechen kan være helt ude på kanten, hvor det giver store udfordringer
at lave modelarbejde. Men ellers er det vigtigt, at båden er nem at gå ombord på og om muligt kan flyttes til kaj i havnen for bedre at kunne komme til. Der sluttes af med en kontrolliste, for at være sikker på at alle detaljer er
med.
10. HVILKE UDFORDRINGER ER DER VED OPMÅLING UDENDØRS? Det må ikke regne da vores modelmateriale ikke må blive vådt, da vi så ikke kan tegne på det. Samtidig må vind ved store både/kalecher ikke være mere end 2
til 4 m/sek. – og helst ingen vindstød. Ved små kalecher eller sprayhoods kan det godt tåle lidt mere vind, da det er mindre flader. Grunden til det ikke må blæse er fordi vi så ikke kan holde modelmateriale på plads ligesom det også
kan påvirke facon, hvilket vil gå ud over det færdige resultat.
11. DE EKSTRA DETALJER. Ved en opmåling sluttes der af med en liste over hvilke detaljer der ønskes; skal ruderne være med skarpe eller runde hjørner, hvilket knapsystem ønskes, er bøjlestilling som den skal være,
er der fald nok på til at vandet kan løbe af osv. Sidstnævnte kan selvfølgelig være et ønske om højde eller kundens ønske om design. Men skønner vi at der er risiko for vand på taget, gør vi selvfølgelig opmærksom på det.
12. MODELTEGNING INDE. Modeltegning indendørs
i hal, telt eller garage er altid at fortrække. Her har vi nemlig de bedste forudsætninger for godt modelarbejde. Det er muligt at båden køres til os for opmåling, da vi har en telthal vi kan opmåle i. Vi aftaler, om opmåling skal
gøres mens du venter, så du kan få båden med hjem samme dag – eller om du lader den stå og afhenter den senere. Der sluttes af med kontrolliste.
13. TILRETNING AF MODEL. Når vi har været på din båd og lave en model, er modellen kun halv færdig. Nu skal den tilrettes så alle detaljer og kanter står skarpt. Den skal klippes ud, så den kan bruges som mønster
til kalechen. Ved tilretning tilpasses alle dele; vinduer og lynlåse tegnes præcist ind, der laves sømrum til at klippe efter, skal der klap over lynlåse eller løbegange, eller slidforstærkninger så bliver alt dette tegnet ind og model
/ mønstre klippes ud. Skæretegning samt materialeforbrug listes op, knapper tælles op og tjekkes med liste fra opmåling og der laves materialeliste. De fotos der er blevet taget under opmåling bruges til at kontrollere samt understøtte
opmåling af detaljer og bruges også ved syning til at se helheden af kalechen.
14. VALG AF MATERIALER. Vi bestræber os på at bruge kvalitetsmaterialer og sørger hele tiden for at finde de bedste varer, der kan tilbydes og produkter der holder, hvad de lover. Når vi taler båddug er vores fortrukne
Sunbrella Plus, men vi bruger også
Sauleda Nautic Sea Star, da begge leverer kvalitet. Vi har også mulighed for at tilbyde
Docril N og fælles for disse er, at det er båddug, der opfylder de krav, vi stiller. Samtidig er de med vandtæt belægning på indersiden og giver 5 års garanti på materialets holdbarhed (forudsat det behandles og vedligeholdes korrekt).
Rudefolie bruger vi
ACHILLES, som er vores fortrukne materiale fra Japan og vi bruger i 0.5 og 0.75 mm tykkelse. Som alternativ bruger vi
RENOLIT. Vi bruger også
STAMOID fra Serge Ferrari og
VALMEX nautica fra MEHLER – begge materialer er velegnet til vintercovers-/havnepresenninger, da det er 100% vandtæt og er i et plastmateriale, der er smidigt og tåler store temperatursvingninger samtidig med at det ikke ændrer
vægt pga. vand. Som sytråd bruger vi
SUNSTOP fra A&E og
SOLBOND fra A&E Gütermann, da begge opfylder de krav, vi stiller for en tråd der holder farven godt og er meget UV stærk og som er behandlet, så det ikke kan suge væske. På den måde bliver syningen vandtæt. Kantebånd der bruger
vi
Sunbrella og
Sauleda, som er tilpasset båd dugens kvalitet for holdbarhed og UV. Lynlåse bruger vi YKK 9 mm kæde og til løbegange 6 mm kæde og i enkelte tilfælde spiral lynlås fra YKK eller OPTI. Du kan download info om materialer ved at klikke
på navnet eller gå til siden med produkter.
15. FREMSTILLING PÅ SYSTUEN. Når kalechemodellen er tilrettet, tager systuen sig af op klipning og syning, altså færdiggørelsen af modellen. De anvisninger, der er givet fra opmåler og tilretter, følges nøje og
de fotos, der er taget af modellen under opmålingen, bruges til at danne sig et indtryk af kalechen og se detaljerne. Listerne, der er udfærdiget undervejs, bruges til at sikre at intet overses og at alt udføres korrekt.
16. KONTROL INDEN UDLEVERING. Her kontrolleres at alt er lavet
som tegnet og aftalt med kunden samt kontrol af knapper m.m., så der pakkes det med, som skal følge med kalechen, så alt er husket og lavet, inden du afhenter. Når du afhenter kalechen, er den pakket så skånsomt som muligt for transport,
og hvis den ikke er betalt, betales inden udlevering.
17. LEVERING/MONTAGE. Skulle du ønske at betale for at vi leverer og monterer er dette også muligt. Vi sikrer, at den sidder korrekt og skulle der være problemer eller fejl, tager vi den med hjem og tilretter,
så du har fået, hvad der er aftalt.
18. DET FÆRDIGE RESULTAT. Har du selv hentet og monteret skal den naturligvis også passe. Oplevere du udfordringer, kontakter du os, og om muligt kan vi guide dig på telefonen eller vha. et fremsendt foto. I de
tilfælde hvor hjælp over telefon ikke løser udfordringen, kommer vi naturligvis ud til jer og enten retter til på stedet – eller tager kalechen med retur på systuen. Vi ser altid frem til at modtage fotos fra jer, når I har monteret
kaleche eller hynder eller hvad vi har lavet til jer, og gerne et par ord om vores arbejde, som vi må bruge i vores markedsføring.
19. VEDLIGEHOLD. Der medfølger altid vejledning med, når faktura sendes. Og alternativt kan den hentes her
20. GARANTI. Der er den normale reklamationsret på 2 år. Det er vigtigt at holde kalechen ren efter anvisninger og passe den korrekt. Er der fejl fra vores side, udbedres dette. Er det materialefejl gælder der
også 2 års reklamationsret. På nogle produkter er der op til 5 års garanti på fabrikationsfejl i materialet. Det er vigtigt ikke at bruge sæber eller anden kemi, som ikke er godkendt til brug og vedligehold da reklamationsretten bortfalder.
Vi håber, at I er blevet mere trygge og fået svar på spørgsmål – og ikke mindst er blevet klogere på processen i vores arbejde. Vi ønsker det bedste for vores kunder! Er der spørgsmål så ring eller skriv endelig – vi er til for jer!