Job tilbydes Møbelpolstrer

13. marts 2020 By

For at imødekomme en stigende efterspørgsel på fremstilling af bl.a. Bådkalecher, søger Møbelpolstrer og Kalechesmeden Sdr. Vium ApS en møbelpolstrer.

Er du uddannet møbelpolstrer eller måske autosadelmager/industripolstrer? Har du god erfaring og lyst til at lære fra dig, som medansvarlig for virksomhedens elev? Og trives du i en afvekslende hverdag hvor ikke 2 dage er ens? Så har du nu muligheden for at blive en del af en virksomhed, som grundet stor alsidighed, kvalitetsbevidsthed og god service, er i positiv vækst.

Virksomheden blev etableret som enkeltmandsvirksomhed i 2007, men er siden 2014 vokset med yderligere 6 medarbejdere. Som medarbejder i virksomheden vil du opleve stor rummelighed, med fokus på godt samarbejde og et sundt arbejdsmiljø. Der er forventninger til at du kan arbejde selvstændig og tager ansvar for dine opgaver, og hele processen vedr. disse. Du vil blive aflønnet i overensstemmelse med din erfaring og kvalifikationer.

Arbejdsopgaver:

Bådkalecher
Møbelpolstring
Reparation af div. Telte, møbler, kalecher, bil- og bådhynder
Skum/hyndeopgaver
Solsejl
Altan/Læsejl
Derudover små specialopgaver som folk kommer forbi med
Eftersom fremstilling af bådkalecher er en af de primære opgaver, er der naturligvis taget forbehold for, at den nye medarbejder, kan have brug for oplæring i alt hvad det indebærer, fra måltagning til fremstilling af kalechen.

Hvis du finder interesse for overstående, bedes du kontakte John F Jacobsen på 30278860 og på mail john@m-ks.dk se mere om os på www.m-ks.dk

 

Ansøgningsfrist: 15, april 2020.

Ansøgningerne vurderes løbende, hvorfor stillingen kan blive besat inden fristens udløb.

0